Glæemosegården 100 år

Beretning og billeder fra

Familietræf 2017 -

100 år på Glæemosegården

Lørdag den 26. august 2017 samledes mors familie på Glæemosegården i anledning af, at det ”nye stuehus” i år bliver 100 år.


Som I vil kunne se af billederne, er der et skjold malet i anledning af vores mormor og morfars sølvbryllup d. 19. marts 1917. Det blev fundet på loftet i forbindelse med den meget fine renovering af stuehuset, som Hanne og Klaus har stået for. Sølvbrylluppet blev fejret i det nye stuehus.


Vores mormor Boline Dorthea Nielsen (født Olsen) og morfar Christian Augustinus Nielsen fik 7 børn: Agnes, Marie, Martha, Ellen, Ernst, Karen og Aksel. De 2 ældste, Agnes og Marie, døde i henholdsvis 1911 og 1909. Agnes som 18-årig af TB, og Marie som 15-årig af en sprængt blindtarm. De 5 yngre søskende havde et meget tæt sammenhold. Hvad enten det var til fest eller i hverdagen, har man altid følt sig velkommen hos alle.


Det var en stor sensation, da Ernst og Rissa, Jylla og Aksel og Karen og Melkær blev gift samme dag d. 20. maj 1933. Rissa og Ernst boede på Glæemosegården, Jylla og Aksel byggede Ny Glæemosegård, og mor og far flyttede ind på Kvarmløsevej 14, hvor de boede, indtil huset på Kvarmløsevej 38 blev bygget.


Vi vil med denne billedkavalkade vise jer hele denne dejlige familie.


Bodil, Birthe og Ellen.